Translation missing: da.products.compare.limit
Translation missing: da.products.compare.view_compareBeskrivelse
Anmeldelser
Beskrivelse
Euroslider V2 – udtrækssystem til Eurobokse
Euroslider V2 er et kraftigt og modulært udtrækssystem i aluminium, udviklet til effektiv og overskuelig opbevaring af Eurobokse i autocampere, campervans, varebiler, garager og lastrum.
Systemet leveres komplet med aluminiumsramme til Eurobokse, kraftige teleskopskinner med fuldt udtræk, et enhåndsgreb og justerbare gulvbeslag. Euroslider giver nem adgang til hele indholdet i boksene og gør det muligt at udnytte den tilgængelige opbevaringsplads effektivt – også i dybe og trange rum.
Nyt i Euroslider V2
Euroslider V2 har fået et praktisk enhåndsgreb monteret mellem teleskopskinnerne. Grebet gør det nemt at trække hele udtrækket ud og skubbe det ind med én hånd.
Det er især praktisk, når du allerede har noget i den anden hånd, da du kan åbne eller lukke udtrækket uden først at skulle sætte det, du holder, fra dig.
De nye gulvbeslag kan højdejusteres, så afstanden mellem gulvet og undersiden af teleskopskinnen kan justeres fra 15 til 80 mm. Det gør det nemt at løfte Euroslideren over de fleste kanter, tærskler og forhøjninger i åbninger og lastrum på autocampere og andre køretøjer.
De justerbare beslag giver større frihed ved monteringen og reducerer behovet for separate afstandsstykker eller specialtilpassede beslag.
Fleksibel montering
Euroslider V2 kan monteres direkte på gulvet ved hjælp af de medfølgende justerbare gulvbeslag. Hvert beslag kan justeres individuelt, så Euroslideren kan tilpasses den ønskede højde og mindre ujævnheder i underlaget.
Hvis Euroslideren skal løftes højere end 80 mm, monteres i flere niveauer eller indgå i en større konstruktion, anbefaler vi Vertikalt skinnesæt til Euroslider.
Det vertikale skinnesæt fås i flere højder og giver fleksibel placering af udtrækkene. Systemet kan opbygges med det antal niveauer, som den tilgængelige højde, konstruktionen og monteringen tillader.
Flere Euroslider-enheder kan monteres ved siden af eller over hinanden og kombineres i forskellige bredder, dybder og boksopstillinger.
Ved montering af Euroslider-enheder med forskellige dybder over hinanden kan det være nødvendigt at bore ekstra monteringshuller i de vertikale skinner for at tilpasse placeringen til de forskellige udtrækslængder.
Teleskopskinnerne kan også monteres direkte på sidevægge uden brug af gulvbeslag. Det er muligt at kombinere sidevægsmontering i den ene side med gulvmontering i den anden, afhængigt af køretøjets eller indretningens udformning.
Belastningskapacitet
Maksimal anbefalet belastning ved fuldt udtræk afhænger af teleskopskinnernes længde:
- 60 cm skinner: op til 100 kg
- 80 cm skinner: op til 90 kg
- 90 cm skinner: op til 80 kg
- 120 cm skinner: op til 70 kg
Belastningen skal fordeles jævnt over aluminiumsrammen. Euroslideren skal monteres på et underlag og med fastgørelsesmateriel, der er egnet til den aktuelle belastning.
Mål og nødvendig plads
Teleskopskinner og gulvbeslag bygger ca. 2,5 cm ud på hver side af aluminiumsrammen. Den samlede monteringsbredde bliver derfor ca. 5 cm større end den angivne bredde på Euroslider-rammen.
Eksempler:
- En 30 cm bred ramme kræver ca. 35 cm samlet bredde
- En 60 cm bred ramme kræver ca. 65 cm samlet bredde
Enhåndsgrebet og systemets forreste dele bygger ca. 4 cm længere frem end aluminiumsrammen. Den samlede dybde bliver derfor ca. 4 cm større end den angivne rammedybde.
Eksempler:
- En 60 cm dyb ramme bygger ca. 64 cm i alt
- En 120 cm dyb ramme bygger ca. 124 cm i alt
Med gulvbeslagene i den laveste indstilling og en 12 cm høj Euroboks bygger systemet i alt 16 cm fra gulvet til toppen af boksen.
Ved brug af højere bokse eller en højere indstilling af beslagene øges den samlede konstruktionshøjde tilsvarende.
Beregn lidt ekstra afstand på siderne, over boksene og foran systemet, så Euroslideren kan bevæge sig frit uden at skrabe mod åbningen eller indretningen.
Dette følger med i pakken
- 1 stk. aluminiumsramme til Eurobokse
- 2 stk. kraftige teleskopskinner med fuldt udtræk
- 1 stk. enhåndsgreb
- 4 stk. justerbare gulvbeslag
- Nødvendige fastgørelsesdele til samling af Euroslideren
Skruer til fastgørelse af beslagene i køretøjets eller indretningens gulv følger ikke med. Det korrekte fastgørelsesmateriel skal vælges ud fra underlagets materiale, konstruktion og den forventede belastning.
Eurobokse og vertikalt skinnesæt købes separat.

